Foldboldfans minder om fundamentalister

Religiøse fundamentalister er karakteriseret ved en blind tiltro og tilsluttelse til et sæt af dogmer, der ikke må stilles spørgsmåltegn ved. De følger Gud oftest fortolket af nogle mennesker fx præster, der med autoritet udlægger den rette måde at tilbede på. Indoktrineringen starter med små forsvarsløse børn, der får at vide at de er muslimiske/kristne børn og at irrationelle dogmer er eviggyldige indiskutable sandheder. Sådanne bevægelser har ofte hellige symboler, farver og den slags som fremføres for at markere fundamentalisternes gruppetilhørsforhold i forhold til omgivelserne. Der er et stærkt indre gruppetilhørsforhold. Et meget karakteristisk træk ved en fundamentalistisk bevægelse er netop at man definerer sig imodsætning til nogle andre - nogle fjender. Islamister er i mod det onde dekandente Vesten, 'den store Satan'; det religiøse højre er imod 'umoral', abortkliniker, homoseksuelle og den slags. Et kedeligt fællestræk er at mange fundamentalister er villige til at bruge vold mod deres modstandere.

Fankulturen, tydeligst i fodbold, har en masse af disse træk. Sommetider er den endda nærmest overnaturlig begrundet med den mytiske status som nogle af spillerne nyder. Klubbens farver og symboler hyldes og bæres. Dyrkelsen skaber en identitetfølelse hos fansne. 'Jeg er Brøndbyfan!' Hvorfor? 'øh...Fordi!' (præcis som 'Jeg er kristen!' Hvorfor? 'øhh..Fordi!') Fundamentalistiske fans definerer sig i modsætning til andre klubbers fans. Brøndby mod FCK. Danmark mod Sverige. Modsætningsforholdet forstærkes af smædesange mod hinanden, hvilket støtter om og er medvirkende til at det oftere og oftere eskalerer til vold. Foldboldvold er en total vanvittig og irrationel form for vold. Der er ikke tale om at en gruppe går på gaden for at tilkæmpe sig nogle rettigheder eller fordele. Det er en fundamentalistisk forenings korstog mod en anden. Og det bliver bestemt ikke bedre når man ser en af ikonerne som Christian Poulsen, der giver en modspiller en mavepuster, og fortsat får lov at spille på landsholdet.

Også hvad angår indoktrinering af børn minder fanfundamentalisme om religiøs fundamentalisme. Jeg har en konkret historie fra min nevøs skole. Han går i første klasse på Enghave skole i København. I klassen er der tre drenge, der har lært af deres forældre at de er Brøndbyfans og så er der en FCK fan. Drengene har selvfølgelig lært at de Brøndby hader FCK. Derfor mobber de Brøndby-indoktrinerede børn deres FCK-modstykke, som har fået overmalet sin skoletaske og ødelagt sit penalhus.

At indoktrinere sit barn til fodboldfan er altså nærmest ligeså uansvarligt som at indoktrinere det til en religion. Synes jeg.